Din rolle
Som Project Manager leder og koordinerer du projekter, der typisk løber over 4–12 måneder. Projekterne omfatter udvikling og levering af avancerede maskiner og produktionsløsninger til medicinalindustrien.
Du bliver kundens forlængede arm internt og får ansvar for projektets samlede fremdrift, økonomi, ressourcer, kvalitet og kommunikation.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- lede og koordinere projektgruppen gennem hele projektforløbet
- udarbejde og følge op på tidsplan, økonomi og ressourceforbrug
- sikre tydelig kommunikation og forventningsafstemning med kunden
- koordinere samarbejdet på tværs af projektets tekniske og kommercielle funktioner
- planlægge design reviews, tavlemøder, test og aflevering
- identificere og rapportere risici, afvigelser og ændringer
- sikre, at projektets leverancer lever op til aftalte krav, kvalitet og deadlines
- rapportere projektstatus til virksomhedens ledergruppe.
Der kan være rejseaktivitet i forbindelse med kundebesøg og test, herunder SAT.
Hvad bliver vigtigt i rollen?
Du skal kunne skabe overblik og fremdrift i en teknisk kompleks hverdag med mange interessenter og afhængigheder. Du tager ejerskab for projektets samlede resultat og følger proaktivt op, når noget afviger fra planen.
Samtidig bidrager du til en kultur, hvor høj performance skabes gennem:
- klare mål, roller og standarder
- ansvarlig opfølgning og rettidig kommunikation
- respekt for forskellige fagligheder og perspektiver
- stærkt samarbejde på tværs
- læring og løbende forbedringer.
Hos Syntegon forventer vi, at vi holder vores aftaler, leverer i den forventede kvalitet og siger til i god tid, hvis noget ikke kan lykkes som planlagt. Vi tror samtidig på, at de bedste resultater skabes, når vi deler viden, lærer af vores erfaringer og løbende udvikler vores arbejdsmetoder.